Vi ønsker andet og mere end leverpostejsdansk
Der er så godt som ingen sproglig tolerance i Danmark. Hvis man taler dialekt eller dansk med accent, bliver man set ned på af andre – og det er et stort problem.
De fleste danskere giver simpelthen op, når de hører en sproglig afvigelse. Men hvis vi på længere sigt vil bevare dansk som et levende og samfundsbærende sprog, er vi nødt til at lære at acceptere andet end leverpostejsdansk.
Sproglig tolerance er målet
Hjemmesiden www.dialekt.dk videregiver viden om dialekter og andre sproglige variationer, og den fortæller om de mennesker, som taler forskelligt slags dansk. Forhåbentlig betyder et øget kendskab til disse forhold, at flere vil blive tolerante – og fx lader være med at grine – når de taler med danskere, som ikke lige taler leverpostejsdansk.
Rigsdansk er også en dialekt
Et af vores fornemste mål er at vise, at dialekter er mange ting, og at det ikke bare er på Bornholm, man taler dialekt. Faktisk kan man kalde alle slags dansk for dialekter – også rigsdansk.
De fleste danskere giver simpelthen op, når de hører en sproglig afvigelse. Men hvis vi på længere sigt vil bevare dansk som et levende og samfundsbærende sprog, er vi nødt til at lære at acceptere andet end leverpostejsdansk.
Sproglig tolerance er målet
Hjemmesiden www.dialekt.dk videregiver viden om dialekter og andre sproglige variationer, og den fortæller om de mennesker, som taler forskelligt slags dansk. Forhåbentlig betyder et øget kendskab til disse forhold, at flere vil blive tolerante – og fx lader være med at grine – når de taler med danskere, som ikke lige taler leverpostejsdansk.
Rigsdansk er også en dialekt
Et af vores fornemste mål er at vise, at dialekter er mange ting, og at det ikke bare er på Bornholm, man taler dialekt. Faktisk kan man kalde alle slags dansk for dialekter – også rigsdansk.
posted by Pia Quist og Gitte Gravengaard, dialekt.dk at 2:20 PM
17 Comments:
Spændende hjemmeside og sikke et godt initiativ!
Sikke en flot samling af materialer. Det er både tankevækkende og underholdende - ikke mindst afsnittene om de unges sprog.
Jeg savner dog omtale af "business-sprog" som en af sociolekterne.
Min familie forstår mig ikke altid, hvis jeg kommer til at bruge nogle af de udtryk, vi render rundt og bruger på arbejde, hvor vi hele tiden skal være "på forkant" og skynde os, fordi vi "har en skarp bagkant" osv.
I øvrigt lidt komisk, at DR Nyheder på hjemmesiden havde omtalt dialekt.dk sammen med et foto af Kronprinsesse Mary og Prins Henrik. De taler jo netop med udenlandsk accent - og ikke med udpræget dialekt:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2006/12/11/103008.htm
Jeg har lige givet jeres blændende gode INITIV (jfr. københavnsk autonom bezætterdialekt) en kommentar ovre på www.avisen.dk's blog: http://avisen.dk/blogs/erik_willumsgaard/En-god-dag-for-de_2800_t_2900_-danske-sprog_2100_-111206.aspx
Og glæder mig til at studere jeres samling og den fortsatte debat her på forummet.
Med venlig hilsen
Erik Willumsgaard
Jeg er ikke helt sikker på, at linket til min kommentar ovre på www.avisen.dk virker, så her er kommentaren:
En god dag for de(t) danske sprog!
Offentliggjort 11. december 2006 19:47 | af Erik Willumsgaard
Åh en herlig dag for de(t) danske sprog. Jeg vågnede tidligt ved den sjældne lyd af, at Politiken for en gangs skyld dumpede ind ad brevsprækken, inden man skal til at koge skoletasker, smøre havegrød og koge madpakker til de kære små, inden Den Claskede Tomatskole ringer ind til første time med læring på eget ansvar mv. Eller hvordan man nu kommer af sted med alt det på disse mørke vintermorgener.
For så nåede jeg at få tygget det meste af Politiken igennem inden alle disse fornøjelige pligter, og clouet var TV-anmeldelsen af Mogens Palle, som hilste det velkomment, at én eller anden håndboldkamp var blevet kommenteret på et andet dansk end det af Danmarks Radio og skolesystemet konfirmerede, autoriserede, uniformerede og uniforme rigsdanske, som ellers er den eneste daglige kost fra alle elektroniske kanaler, Folketingets taler- og diverse lærestole.
Og kort efter fortalte man i Pressens Radioavis, at der nu blev kastet ekstra lys på det faktum, at den eneste korrekte danske sprognorm ikke nødvendigvis er den kønsløse krydsning af dialekterne i Hellerup og Risskov, som vi efterhånden alle taler det meste af tiden. De kløgtige sprogmennesker, cand.mag'erne, phd.'erne mv., Pia Quist og Gitte Gravgaard har oprettet et en hjemmeside, som kan oplyse den hditil vildledte befolkning om, at de(t) danske sprog er et langt mere broget og mangfoldigt kludetæppe end det, som udbredes gennem alle officielle kanaler. Ja, at det er lige så broget en blanding som i nabolande som Sverige, Norge, Tyskland og England, hvor man på "landsdækkende TV" kan høre de stedlige modersmål talt på rigtigt mange forskellige måder, med regionale accenter, ja på egentlige dialekter, og - oh gru - med udenlandske accenter.
Måtte dagens glade meldinger pege i retning af en lysere fremtid, hvor vi indser den kulturelle rigdom, som Danmark, trods enhedsbestræbelserne fra centralmagten, består af.
PS: Næste skridt - efter sproget - kunne være maden. Vi har nu i København endelig få en restaurant, med egnsretter, bornholmske. Måtte det være den første i rækken blandt alle de andre etniske restauranter. Derefter kunne vi tage et kig på musikken, dansene, klædedragterne osv.
PPS: Tag endelig et kig på den nye hjemmeside, www.dialekt.dk, og erfar med egne ører, hvor forskelligt dansk kan lyde, og læs om forskellene i grammatik, og forstå, at når vi - østjyder - som taler vestjysk siger "EN hus" og "Æ hus" i stedet for "ET hus" og "husET" og "DET mælk" i stedet for "DEN mælk", så er det ikke fordi vi ikke kan hitte ud af det, men fordi, at sådan hedder det f..... galemig på de vestjyske dialekter!
I har taget fat på et utroligt væsentligt emne. Held og lykke med hjemmesiden!
Den manglende danske hørelse over for diverse lekter bliver komisk, når tv-avisen f.eks. tekster et interview med en vestjyde eller en nydansker fra Nørrebro.
I de mange år, jeg har set tysk tv, har jeg aldrig eller sjældent set en fra Bayern, Sachsen eller Mecklenburg oder sonstwo bliver udsat for voice-over eller tekstning, fordi gennemsnitspublikum forventes at finde interviewofferets dialekt(ale lyd) for vanskelig.
Drop mit første indlæg, som var fuld af - ikke-dialektbetingede - fejl. Her skulle gerne være en bedre udgave:
Åh en herlig dag for de(t) danske sprog. Jeg vågnede tidligt ved den sjældne lyd af Politiken, som for en gangs skyld dumpede ind ad brevsprækken, inden jeg skulle til at smøre skoletasker, pakke havregrød og koge madpakker til de kære små, inden Den Claskede Tomatskole ringer ind til første time med læring på eget ansvar mv. Eller hvordan man nu kommer af sted med alt det på disse mørke vintermorgener.
For så nåede jeg at få tygget det meste af Politiken igennem inden alle disse fornøjelige pligter, og clouet var TV-anmeldelsen af Mogens Palle, som hilste det velkomment, at én eller anden håndboldkamp var blevet kommenteret på et andet dansk end det af Danmarks Radio og skolesystemet konfirmerede, autoriserede, uniformerede og uniforme rigsdanske, som ellers er den eneste daglige kost fra alle elektroniske kanaler, Folketingets taler- og diverse lærestole.
Og kort efter fortalte man i Pressens Radioavis, at der nu blev kastet ekstra lys på det faktum, at den eneste korrekte danske sprognorm ikke nødvendigvis er den kønsløse krydsning af dialekterne i Hellerup og Risskov, som vi efterhånden alle taler det meste af tiden. De kløgtige sprogmennesker, cand.mag'erne, phd.'erne mv., Pia Quist og Gitte Gravgaard har oprettet et en hjemmeside, som kan oplyse den hidtil vildledte befolkning om, at de(t) danske sprog er et langt mere broget og mangfoldigt kludetæppe end det, som udbredes gennem alle officielle kanaler. Ja, at det er lige så broget en blanding som det vi ser og navnlig hører i nabolande som Sverige, Norge, Tyskland og England, hvor man på "landsdækkende TV" kan høre de stedlige modersmål talt på rigtigt mange forskellige måder, med regionale accenter, ja på egentlige dialekter, og - oh gru - med udenlandske accenter.
Måtte dagens glade meldinger pege i retning af en lysere fremtid, hvor vi indser den kulturelle rigdom, som Danmark, trods enhedsbestræbelserne fra centralmagten, består af.
PS: Næste skridt - efter sproget - kunne være maden. Vi har nu i København endelig få en restaurant, med egnsretter, bornholmske. Måtte det være den første i rækken blandt alle de andre etniske restauranter. Derefter kunne vi tage et kig på musikken, dansene, klædedragterne osv.
PPS: Tag endelig et kig på den nye hjemmeside, www.dialekt.dk, og erfar med egne ører, hvor forskelligt dansk kan lyde, og læs om forskellene i grammatik, og forstå, at når vi - østjyder - som taler vestjysk siger "EN hus" og "Æ hus" i stedet for "ET hus" og "husET" og "DET mælk" i stedet for "DEN mælk", så er det ikke fordi vi ikke kan hitte ud af det, men fordi, at sådan hedder det f..... galemig på de vestjyske dialekter!
Pia og Gitte. Super godt site + blog! Jeg har omtalt det ovre hos mig selv på dette link http://www.blogbogstaver.dk/ordkloeveren/2006/12/tjek_nyt_site_o.html#comments
Husk nu, at I her på bloggen skal gå i dialog med dem, der kommenterer, så det ikke går som på Ralfs og Lykkes blog, hvor det virker frygtelig arrogant, at de ikke svarer dem der kommenterer. Og så flygter læserne
Hvorfor i alverden skal man bruge skatteydernes penge til at 'forske' i sådant noget vrøvl?
Tiden ændrer alt - også sproget. At forsøge at hindre denne udvikling er håbløst, for ikke at sige patetisk, når den (rent subjektive) begrundelse skulle tage sit udgangspunkt i danskernes 'manglende tolerance'.
Der er intet belæg for den påstand, tværtimod.
Næ, hvis man endelig skulle 'opdrage' danskerne sprogligt, ville det være mere ønskeligt at lære - især unge mennesker - at tale tydeligt i stedet for at sjuske med udtalen, accentuere og begrænse deres sproglige sjofelheder (f.eks. "fuck").
Og ikke mindst: hvis bare forældre og skoler var i stand til at lære børn og unge, hvad der er direkte meningsforstyrrende og grammatisk forkerte sprog, men det ville jo også forudsætte at forældre og skolelærere selv var klar over, hvad der er 'korrekt sprog' og det gør de færreste.
Af mange grunde er det i længden temmeligt håbløse og det burde I som har fået en uddannelse på det område også være klar over.
Men forskerne prøver jo nok at berettige at der er plads på finansloven til slig luksus, som den 'forskning', de udøver.
Næ, der er lang mere væsentlige områder, hvor vi kunne bruge de penge, nogle af os, bidrager med i den fælles kasse.
Dialekter og snobberi
Hvor er dialekter dog bevaringsværdige. Hvor er det dejligt at høre en syngende fynbo eller sindig nordjyde fremsige vejrudsigten på tv.
Men hvor bliver mangfoldigheden af, når talen falder på københavnerdialekter. De fleste af dem er for længst uddøde (Grønnegade, Amager), simpelthen fordi de blev anset for at være underklasse og udtryk for dårlig dannelse.
Hvornår bliver det acceptabelt, at en nyhedsoplæser tonser frem med den heftigste Vesterbrodialekt, og hvornår mon de hellige dialektfortalere også vil kæmpe for det københavnske sprog? Først da kan jeg anerkende et projekt om at bevare dialekterne.
For det er vel ikke sådan, at nogle dialekter er mere bevaringsværdige end andre. Vel?
/dreamz
Chris B. Henriksen
Ja, ja man skal bare følge med udviklingen. Men hvem driver udviklingen?
I 60'erne skulle man helst udlede flest mulige giftstoffer for at "følge med" udviklingen.
Senere skulle vi bruge mange milliarder på at rydde op efter denne "udvikling".
Hvem synes du skal styre udviklingen af sproget, medierne eller danskerne?
Chris B Henriksen >
Det var godt nok en omgang mavesurt vrøvl du kom med.
Lad os svare på noget af det.
Tiden ændrer alt - også sproget. At forsøge at hindre denne udvikling er håbløst
Sprogforskning har ikke noget at gøre med et fosøg på at ændre sproget. Det er derimod et kulturelt og etnologisk skabende projekt der hjælper med til at øge vores forståelse af vores samfund og dets udvikling. Se som en pendent til historie, arkæologi, literaturhistorie, kunsthistorie, etc. Sprogforskning er særlig interssant i dag, fordi der sker store ændringer meget hurtigt.
for ikke at sige patetisk,
Nu ved jeg ikke om du rent faktisk mener "overdrevent følelsesladet" med patetisk, hvis ikke, så slå ordets danske betydning op. Den direkte oversættelse fra engelsk betyder ikke det samme (endnu) på dansk.
når den (rent subjektive) begrundelse skulle tage sit udgangspunkt i danskernes 'manglende tolerance'.
Se, her tager du fejl, undersøgelse efter undersøgelse, bekræfter at folks har en sprogholdning, der er groft betydningsforvridende. Selv i dag, hvor dialekten er svag, kan den samme person give et budskab, som folk dømmer hårdt, alt efter hvilken dialekt det bliver leveret på. Taler du fynsk, er du sjov. Jysk, er du langsom, men troværdig. Københavnsk, højt uddannet, men ikke nødvendigvis troværdig. Dette er rent faktisk et ret stort problem.
Der er intet belæg for den påstand, tværtimod.
Næ, hvis man endelig skulle 'opdrage' danskerne sprogligt, ville det være mere ønskeligt at lære - især unge mennesker - at tale tydeligt i stedet for at sjuske med udtalen, accentuere og begrænse deres sproglige sjofelheder (f.eks. "fuck").
Sjovt, du starter med at skrive at man ikke dømmer folk på sproget, og fortsætter med at udlægge hvad du opfatter som optimalt dansk.
Jeg vil slet ikke ind på hvor du placerer dig selv med den sidste halvdel af din post. Tilgengæld vil jeg glædes over at du indirekte bekræfter behovet for fortsat socioligvistisk forkning, selvom det måske mere er retorik og syntaks forskningen der er brug for her. Hvem ved, måske får de nemmere ved at få deres eget website nu...
Go get 'em tiger!
I skriver, at dialekter har stor betydning, men jeg savner en erkendelse af, at dialekters betydning er aftaget stærkt de sidste 20-30 år. Især tror jeg, at udbredelsen af lokal radioer fra (hvornår) havde stor betydning for accepten af dialekter. Før den tid var dialekter jo aldrig at høre i æteren, og alt hvad I i øvrigt (sikkert stadig) med rette skriver om dialekter meget stærkere.
Med venlig hilsen
Knud
PS: jeg aner ikke om denne kommentar kommer nogen vegne.
PeterK:
Muligt at du anser mit indlæg som "mavesurt vrøvl", men det udelukker jo ikke at jeg udmærket kan have ret.
I skjuler dårligt (det kom også tydligt til udtryk hos Poul Friis i P1) jeres politiske dagsorden bag jeres projekt: den tidstypiske, småfornærmede politiske korrekthed, som fordømmer danskernes 'manglende tolerance' overfor etniske grupper, som opholder sig i landet og forbehold overfor det 'multikulturelle samfund', som mange på den fløj ønsker virkeliggjort.
Det er helt forståeligt at nogle fra den gruppe møder mindre forståelse end andre, når man har svært ved at forstå deres sprog, ikke fordi der er tale om en morsom udtale, men alene fordi der i mange tilfælde er tale om et ofte temmeligt ubehjælpsomt sprog.
Det er totalt til grin, at påstå at dette skulle være udtryk for 'manglende tolerance'.
Selvfølgelig påhviler det samfundet at stille fornøden undervisning til rådighed for den gruppe, som for alle andre, men samtidig må man desværre også konstatere at der i en del tilfælde er tale om ulyst til at lære værtslandets sprog, hvilket også medfører at man ikke kan integreres, heller ikke bestride et arbejde. Det er det, som stigmatiserer socialt, ikke den afvigende udtale.
Hvad enten der er tale om en indvandrer eller prins Henrik, er det efter mange danskeres opfattelse udtryk for en nedvurdering af vort modersmål.
Men min forbeholdne holdning til den forskning, der bedrives på jeres fag, skyldes ikke jeres slet skjulte politiske dagsorden (på betingelse der skelnes mellem personlige politisk prægede holdninger - f.eks. som det viser sig i dine bemærkninger i sidste afsnit af dit indlæg - og jeres "kvalificerede" meninger),
men blot det at jeg mener at det har rod i et 'patetisk' (og ja, jeg MENER faktisk 'overdrevent følelsesladet', selvom du åbenbart ikke rigtigt er i stand til at fatte det)forsøg på at klamre sig til det, som gradvist forsvinder, nemlig de løjerlige lokale dialekter, som findes rundt om i landet.
Der er nemlig IKKE bare tale om at I nøgternt konstaterer dette faktum og beskriver det, men at I ønsker påvise manglende tolerance og diskriminerende behandling af folk, som 'taler anderledes'.
Og nej; jeg fordømmer slet ikke at der er folk, som taler et udpræget 'dårligt dansk', hverken hvad angår udtale, mangelfuld syntaks eller ukvemsord, det skal de da have lov til at gøre og jeg gør mig overhovedet ingen illusioner om at jeg eller nogen andre kan bremse den udvikling.
Det kan ejheller nogen andre, det være sig forskere eller andet godtfolk, som tillader sig at fordømme det flertal af danskere som med rette kræver at man taler et sprog, der er almindeligt forståeligt, når man frivilligt har valgt at opholde sig i Danmark.
De små fonetiske varianter, som er tilbage rundt om i dette land, kan jo slet ikke sammenlignes med de relativt store dialektale forskelle, som fandtes for nogle få årtier siden og jeg finder stadig at I mangler en saglig begrundelse for at have snablen nede i statskassen.
At man på den baggrund truer jer 'på brødet' vækker selvfølgelig ikke jubel, det mærkes tydeligt, men det viser også at I, skønt I forlods opfordrer til debat på denne blog, kun bryder jer om positiv feedback og reagerer med fornærmethed, hvis man har den frækhed at stille spørgsmålstegn ved betimeligheden af jeres forskning. Tsk tsk...
Tak for svaret.
”Københavnsk er også en dialekt,” skriver i. Ja, og der er og har været adskillige. Man taler jo heller ikke om jysk som en dialekt. Og det er her jeg ser problemet med jeres projekt. I nægter ganske enkelt at anerkende, at københavnsk ikke er én, men flere forskellige dialekter - der er altså forskel på nørrebrosk og vesterbrosk. Og akkurat som der ses ned på personer med en vestjysk dialekt (som i jo hævder), anses københavnsk for at være udannet, hvor eksempelvis udtalen af 'meget' som 'majet' i adskillige år har været udtryk for dårligt sprog. Så når I skriver, at ”københavnsk er blevet ophøjet til standardnorm,” vil jeg gerne vide, hvilken form for københavnsk, I mener. Og hvilke initiativer vil i sætte i værk for bevarelse af originale københavnske dialekter?
/dreamz
Jeg er nu ramlet ind i jeres budskab et par gange, at man (et storbybo midt i 30erne med lang uddannelse?) ser ned på folk med dialekt. Baserer I det budskab på en undersøgelse, eller er det jeres erfaring? Jeg mener ikke, at logikken er så entydig. Tværtimod tror jeg, at mange af os har det med at forbinde en vis visdom med folk, der har dialekt, især når det drejer sig om landmænd.
Ja, vi baserer vores udsagn på forskning foretaget i Danmark over en lang årrække.
Alle undersøgelser viser, at hvis man spørger folk direkte, så opvurderer de dialekterne og de dialekttalende.
Samtidig viser undersøgelser, hvor man ikke ved, at det er holdninger til sprog, der undersøges, at dialekter nedvurderes.
Denne nedvurdering finder sted blandt rigsdansktalende og dialekttalende.
Du kan læse mere om disse undersøgelser på dialekt.dk under punktet sprogholdninger
l?rt en masse
Post a Comment
<< Home